Ep. 113: Seqoia Nagamatsu, How High We Go in the Dark

SCIFI SNAK

Da forskere i 2030 opdager en dødelig virus i den optøende permafrost i Arktis, startes en global pandemi. I How High We Go in the Dark oplever vi menneskehedens kamp med konsekvenserne og lærer om virussens mystiske ophav.

Bogen er den første roman af forfatteren Sequoia Nagamatsu. Den udkom i 2022, men Nagamatsu skrev på den igennem ti år. Så historiens skildringer af pandemien strækker altså tilbage længe før pandemien. Nagamatsu kombinerer videnskabelig spekulation med dybt menneskelige historier, hvilket resulterer i en roman, der er både tankevækkende og bevægende.

I et kapitel er vi i et fremtidigt tema-parkland, designet til at sige farvel til de døde. I et andet oplever vi et værksted for robothunde. På den måde minder bogen lidt om bøger som Station Eleven af Emilie St John Mandel eller World War Z af Max Brooks.

Måske er det Nagamatsus antropologiske baggrund, der spilder ind. Bogen bidrager i hvert fald med nogle voldsomt kreative og originale bud på menneskehedens retænkning af vores forhold til døden. En af disse er fremkostning af begravelsesservices som en ny boom-industri.

Undertiden tager How High We Go in the Dark nogle ordentlige og overraskende scifi-sving og tripper ud i fuld galaktisk rum-mysticisme. Men det skal vi ikke spoile her. Bogen bliver dermed litterær og fascinerende på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “How High We Go in the Dark”

Shownotes til How High We Go in the Dark

Anders

• Har læst A Psalm for the Wild-Built af Becky Chambers, inspireret af @Jens
• Blev færdig med Children of God (efterfølger til The Sparrow) af Mary Doria Russell – ikke helt så god, men interessant at fortsætte i universet fra den første
• Ser Constellation på Apple TV+
• Er liiiige gået igang med To Sleep in a Sea of Stars af Christopher Paolini (er ikke helt overbevist, men giver den lige et par kapitler mere…)
• Og ja, selvfølgelig Dune: Part Two

Jens

• Har kastet sig ud i The Long Earth af Terry Pratchett og stephen baxter. Vi lærer af rejse på tværs af multiverset, i en version hvor man enten kun kan bevæge sig til nabouniverset til den ene eller anden side. Vi følger en ekspedition med Joshua (en elitestepper) og den kunstige AI jobsang (som på ekspeditionen er et luftskib) ud til det yderste yderste og oplever krisen mellem mennesker som kan “Steppe” og dem som må blive tilbage. Overraskende fed og tænksom og en klar anbefaling.
• Har læst bog to i The Locked Tomb serien. En helt unik fortælling om science fiction og nekromantikere med gudelignende kræfter. Ekstrem mærkelig og ikke nær så god som Gideon the Ninth.
• Har selvfølgelig set Dune II

Fra Goodreads og Scifisnak.dk

• Henning anbefaler : Christopher Priests “Inverted World, hvis man har lyst til mere generationsskibs litteratur. Hvis har lyst til flere Telepatiske Kaniner skriver han: “Hvis jeg skal være ærlig – og hvorfor ikke prøve det? – så fandt jeg også den telepatiske kanin ret weird, i sammenhængen. Jeg kan så oplyse, at i Niels E. Nielsens “Skyggen fra Sirius” (som er et bekendtskab værd) vender “kaninen og vennerne” tilbage … og dér gi’r det heller ikke meget mening.”
• Jakob : Hot house er Brian W. Aldiss i bedre form. En fremtidig dying earth verden inkl. en ursvamp som fusionerer med et menneskesind, universets gartnere, planter der holder mennesker som slaver tilsat momenter af god britisk humor.